FOREDRAG

Foredrag sætter tanker i gang, inspirerer og åbner op for nye tanker

Foredrag kan både uddanne, inspirere og motivere. Mine foredrag er kendetegnet ved at være konkrete og praktiske, med stor vægt på ‘tag-med-hjem-og-brug’ for deltagerne.

Herunder kan du se forslag til foredrags temaer. Herudover kan jeg tilrettelægge et foredrag efter jeres specifikke ønsker og behov.

Kontakt mig, hvis du har spørgsmål eller forespørgsler på konkrete emner og vinkler: stine@stinegrubbe.dk

Jeg er tilknyttet som fast retail ekspert og foredragsholder hos PEJ Gruppen og booking af foredrag foregår herigennem. Send din forespørgsel om dato, pris mv. til foredrag@pejgruppen.dk

foredrag

FOREDRAG TEMAER:

 

Nøglen til Big Data ligger i følelserne

De fleste er enige om at et af detailbranchens største muligheder, og formentligt mest uudnyttede potentiale, ligger i Big Data. Men vi har stadig til gode at se Big Data nødden knækket for alvor, når det gælder retail.

 

Måske fordi vi endnu ikke har fundet den rigtige indgangsvinkel?!

 

I dette foredrag deler Stine Grubbe en ukonventionel tilgang til, hvad og hvordan Big Data kan bruges, med udgangspunkt i hendes mere end 20 år i hhv. detailbranchen og IT branchen.

Sådan bliver du en storyteller (online og IRL)

Storytelling kan virke som en fluffy størrelse.

Ikke desto mindre er storytelling en helt essentiel disciplin for alle der arbejder i og omkring detailbranchen, for (god) storytelling er fundamentet for at få succes med bl.a. branding, konceptudvikling og de sociale medier.

I dette foredrag inddrages du i storytelling disciplinen, får konkret viden om, hvilke elementer der skal være til stede i en historie der fænger, og deltagerne går hjem med et hands-on indblik i hvordan de finder og bygger en story.

Foredrag om emotionel kundesegmentering

Hvem er dine kunder i det øjeblik de vælger at købe hos dig?

Vi falder alle ind under bestemte emotionelle responssystemer når vi køber.

Og det er helt specifikke triggere der leder os til det punkt hvor vi ta’r beslutningen og køber.Og bliver loyale kunder.

På samme måde er der triggere der får os til at vende om, og lægge pengene et andet sted. Alle dine valg i dit salg – tekster, billeder, vinkler og værditillæggelse – har afgørende betydning for om kunderne kan se pointen i dig og dine produkter.

De emotionelle kundetyper er en vigtig del af de opgaver jeg løser for kunderne, og omdrejningspunktet i dette foredrag.

Butikskoncepter der trender og hitter lige nu

Indblik og overblik over koncepter der lige nu bobler på både den danske og internationale detailhandelsscene.

Bliv inspireret af detaljer og scenarier der skaber kundevenlige salgsmiljøer, henter synlighed i pressen og deles på de sociale medier.

Og butikskoncepter der ikke mindst, huskes og elskes af kunderne.

Lokalt nærvær og engagement giver kunder i butikkerne

Hvis det lokale butiksliv skal overleve, skal flere spillere på banen.

Butikkerne skal tage ansvar for udviklingen, lokalpolitikere skal på banen, og borgerne skal inddrages!

Inspirerende og motiverende foredrag, der sætter fokus på en af de største problematikker i den danske detailhandel, men samtidigt inspirerer til at ændre de dystre udsigter og starte en bevægelse der vitterligt gør en forskel.

Visual merchandising, formidling og styling – hvorfor og hvordan

De fysiske butikkers allerstørste hjemmebanefordel, er den fysiske ramme.

En fordel som online segmentet aldrig vil kunne hamle op med. Men kun hvis der arbejdes strategisk og dygtigt med netop den fysiske ramme, på alle måder.

Dette konkrete og udbytterige foredrag, sender deltagerne hjem med viden om hvorfor og hvordan den fysiske ramme kan gøre en afgørende forskel i forhold til bl.a. salg, kundeloyalitet og kundeengagement.

Share This