skilte & storytelling kursus:

Skilte der sælger (mindst) lige så godt som dig

Lær at lave skilte der får dine kunder til at købe meget mere af sig selv.  Det er nemmere end du tror, og du behøver ikke engang kunne skrive pænt!

Storsællert i butik og webshop

Skiltning og storytelling kan lynhurtigt give dine kunder en tydelig fornemmelse for, om din forretning er et sted de har lyst til at handle.

Skiltning og storytelling kan forvandle dine produkter fra noget der ligger på hylden, til noget der er interessant, relevant, et åbenlyst behov eller det bedste og sikreste valg i kundens øjne.

Skiltning og storytelling kan få kunderne fra gaden og ind i butikken. Få besøgende videre fra forsiden af webshoppen, og få dem helt ud i de ‘døde hjørner’ af butikken.

Overset og undervurderet

Skiltning og storytelling rækker langt ud over blot at være prismarkør på et produkt.

Effektiv skiltning og storytelling stimulerer købelyst, og kan skabe den tryghed der er behov for, hos dine kunder, som er en forudsætning for køb.

Skiltetypen og storytellingen skal tilrettelægges, så den er et skræddersyet mesterstykke, der ligger i ske med præcis dine kunder, dine produkter og din forretning.

Behovene er overraskende forskellige – men når du har et match mellen din skiltning og dine kunder, vil du til gengæld blive imponeret over effekten.

Skal man kunne skrive pænt?

Budskabet og indholdet er det bærende element i din skiltning og storytelling, og det er langt fra ligemeget hvad der står – og ikke står.

Jeg underviser og rådgiver i skiltning og storytelling for detailhandelen – altid tilpasset jeres forretning og jeres specifikke kundetyper. 

Kontakt mig, hvis du vil sikre din forretning bruger skiltning og storytelling rigtigt: stine@stinegrubbe.dk

Jeg er tilknyttet som fast ekspert-skribent (storyteller), ressourceperson og foredragsholder hos PEJ Gruppen og er ambassadør for Formland messen.

Sådan kan det foregå:

 

Optimering af skilte og storytelling

Et grundigt tjek af butik og/eller webshop hvor Stine Grubbe gennemgår den nuværende status og effektivitet af skilte og udarbejder en strategi og manual for jeres skiltning til fremadrettet brug.

 

Manualen beskriver hvilke elementer I specifikt skal lægge vægt på i henhold til jeres kernekunder, og kommer med konkrete, praktiske eksempler på hvordan jeres skilte og storytelling skal stykkes sammen fremover.

 

 

Kursus i skiltning og storytelling

1 dags kursus hvor deltagerne introduceres til vigtigheden af korrekt skiltning og storytelling, hvilke muligheder der er, hvilke faldgruber der er – og lærer selv at arbejde med hensigtsmæssig skiltning og storytelling.

 

Undervejs er der praktiske øvelser, så den nye viden forankres, og deltageren kan gå direkte hjem og implementere sin nye viden, efter kurset.

Skilte & storytelling manual

Jeg udarbejder en hensigtsmæssig skilteguide og manual til dig og dit team, så I er sikre på at få optimalt udbytte af skiltningen.

Manualen tydeliggør hvilke historier og vinkler der virker positivt i forhold til salg i henhold til din virksomheds respektive kundetype.

Manualen er et effektivt og resultatskabende værktøj til både butik og webshop/hjemmeside.

 

Manualen overleveres med et 1 times foredrag eller online oplæg – alt efter ønske.

Udpluk af virksomheder jeg har hjulpet med skiltning og/eller storytelling:

Berlingske Business, PEJ Gruppen, Eventyrsport, Irma, Møblér, Guldbageren Danmark, Dansk Detail, KBH K (Københavns Cityforening), Kvindeguiden.dk, Colorama, Tapetmesteren, Formland, Nordiq, EG, Sadolin, Jotun, Husqvarna, Viking 1914, Esbjerg Storcenter