Du kan selvfølgelig booke Stine til rådgivning og sparring
Nogle gange er det en enkelt beslutning, der driller. Andre gange er det hele butikken, der trænger til et eftersyn, måske en makeover.
Og altid – er det sundt og godt for forretningen, at få andre øjne på.
Og ja – du kan også få min hjælp i form af rådgivning og sparring. Vi kan mødes online, i din butik – eller i en kombination.
Fire måder vi kan arbejde sammen på
Online sparring – når du vil have ærlige øjne på nu og her
Du sidder med en konkret udfordring, gør dig overvejelser eller skal tage en beslutning, du er i tvivl om.
Få mine ærlige øjne, kompetencer, indsigter og konkrete idéer, til at give dig klarhed og vigtige reflektioner.
Kort, præcist og effektivt.
1:1 Strategidag – når du vil i dybden med din forretning
En hel dag kun med fokus på dig og din virksomhed – enten hos mig eller hos dig. Vi dykker ned i strategi, struktur og de kompetencer, du vil have helt styr på, så du står stærkere i din forretning.
Du går hjem fra dagen med:
-
Konkrete input skræddersyet til din situation
-
En klar to-do-liste og næste skridt for din virksomhed
-
Ny viden og indsigt, du kan bruge med det samme
-
En strategisk plan, der giver dig retning og ro i maven (og nattesøvnen)
Kort sagt: en dag, der giver dig klarhed, retning og handlekraft til at løfte din virksomhed til næste niveau.
Butiksbesøg – når vi skal i dybden med butikken
Nogle ting kræver, at man står i rummet. Ser hylderne. Fornemmer flowet. Får øje på blindspots og uhensigtsmæssigheder.
Jeg kommer ud til dig og vi går i dybden med de områder der skal arbejdes med, og udvikles på. Et besøg der giver dig en solid blanding af saltvandsindsprøjtning, motivation og konkrete planer for hvad der skal ske. Et brag af en dag du kan handle på med det samme.
Makeover-forløb – når din forretning skal rykkes markant
Måske ved du allerede at små justeringer ikke er nok. At der skal ske noget mere – en hel del mere.
Det er mit Makeover-forløb skabt til – og er et forløb der har skabt omsætningsrekorder hos virksomheder, og forvandlet deres kunder til tilbagevendende, begejstrede kunder og et forløb der har fremtidssikret forretninger.
I et makeover-forløb besøger jeg dig i din forretning, og gennemgår afgørende elementer i forretningen, blandt andet indretning, sortiment, kundeoplevelse og strategi.
Jeg laver et oplæg til dig, som er spækket med optimering, anbefalinger, oplagte muligheder og potentiale områder – og du vælger ud, går i gang med forvandlingen, optimerer og finetuner, så din butik står knivskarpt – og du står med en butikstransformation, der kan mærkes på både omsætning og energi.
Send mig en mail og fortæl mig hvad du vil ha’ mine øjne på, det er naturligvis fuldstændig gratis og uforpligtende.
Er det noget andet end ovenstående? Skriv alligevel, så finder vi ud af det.
stine@stinegrubbe.dk …jeg glæder mig til at høre fra dig.
Mød din sparringspartner og wingwoman:
Stine har en baggrund fra både detailbranchen, forlagsbranchen og IT branchen og har med den baggrund en unik tilgang til arbejdet med butiksudvikling.
Stine bruger dataindsigt, forskning og cases, og kobler det sammen med mange års praktisk erfaring – og er kendt for at servere den viden i praktisk, konkret og 100% nede-på-jorden rådgivning.
I dag er hun anerkendt som en af landets allermest nørdede hjerner (og specialister) indenfor butiksudvikling og visual merchandising, og hendes kunder inkluderer både nogle af landets allerstørste detailhandelskæder – og nogle af de allermindste.
Udover opgaver i butikkerne, er hun også en flittigt benyttet foredragsholder og et kendt ansigt på foredragsscenen hos blandt andet interiør messen Formland, modemessen CIFF, hos brancheforeningerne og handelsstandsforeningerne og hos et væld af virksomheder til virksomhedsevents, bestyrelsesoplæg o.lign.